Litteratur og pubkultur

Dublin er om muligt ligeså kendt for sin litteratur som muligheden for en druktur. The Dublin Literary Pub Crawl kombinerer de to fænomener og gør begge dele til en oplevelse uden man drukner i hverken citater eller alkohol.

Jojo, vi fik stadig rabat på vores Dublin Pass så til trods for trætte fødder begav vi os alligevel ned til ’The Duke’ i Duke Street, for at opleve et par timer i bøgerne og bægrenes tegn. Svømmeturen anføres af to guides, en mand og en kvinde iført identiske bowlerhatte, der er lige dele skuespillere, komikere og stifindere på turen gennem fire pubber og fem fremførelser af berømt irsk litteratur. Først ser vi en komprimeret version af Samuel Beckett’s Venter på Godot, der i al sin absurditet får os alle til at grine højt. Der er vel 15-20 deltagere i turen fra USA, Sydafrika, Norge og selvfølgelig Irland.



Da det er tid til at begive os ud på selve pub crawlen viser det sig at første stop slet ikke er pub, vi får nemlig en hurtig introduktion til Trinity College på selve universitets campus. Her får vi efter en, må man formode, spot-on gengivelse af Queen Elisabeth I’s ræsonnement for at lade universitetet opføre samt en gennemgang af Swift, Stoker, Beckett og Goldsmiths skolegang. Mest opmærksomhed får Oscar Wilde dog, og det er virkelig underholdende at høre hans væmmelse ved sine medstuderende.

Vi begiver os videre til næste pub, og her går turens eneste minus op for os. Vi er midt i Manchester United – Barcelona kampen, og alle pubberne er stopfyldte. Det er dog muligt at bestille drikkevarer selv på den korte tid i hver bar, og heldigvis foregår de litterære indslag udenfor i Dublins gader, hvor især et stykke om et par tiggere under ’the famine’ står klart. Vi får også ikke-litterær information om området og går bl.a. på den pub, som frihedskæmperen Michael Collins brugte som skjulested under uafhængighedskampen med briterne.



Det hele afsluttes tilbage i Duke Street foran baren Davy Byrnes, hvor et helt kapitel fra Ulysses udspiller sig. Her er der pubquiz, hvor vi brillerer på spørgsmålet om Oscar Wildes sportsaktivitet (han var bokser), men desværre bliver slået i finalen. Der er en god stemning på hele crawlen, og den litterære ramme omkring turen gør at man føler et formål med besøgene. Det gør unægtelig pinten noget mere levende, når man tænker på at Joyce og Collins for små 100 år siden også nød en i de samme pubber.