Føler man sig fanget i turisttrædemøllen midt i Dublin og får brug for noget luftforandring, er redningen ikke langt væk. The DART (Dublin Area Rail Transit, en lokaljernbane ala Oddergrisen) fører hurtigt en ud ad byen og rundt i gudeskønne Dublin Bay fra Howth i nord til Dalkey sydpå.
Vi valgte, inspireret af Lonely Planet guidebogen, at tage til Dalkey tur-retur, hvilket kostede i omegnen af 30 kr. i alt for os begge. Den offentlige transport må siges at være ekstremt billig. Dalkey er en klassisk irsk havneby med fint middelalder-borgværk, små butikker og en lille café, der dog er ligeså leveringsdygtig i café latte og trådløst internet som afternoon tea. Andet kapitel i James Joyce’s Ulysses udspiller sig i byen, så igen går man i litteraturens fodspor. Vi gik også ned til lystbådehavnen, forbi enorme irske hacienda’er med importerede palmetræer og upåklageligt slåede, klippede og friserede græsplæner og hække.
Smukt, barskt, blæsende og forfriskende var det at kigge ud over bugten, hele vejen op til nordkysten. Når man er vant til et land, der er fladt som en pandekage, er der noget dragende ved et landskab fyldt med udsigt til bjerge og grønne bakker. Man kunne sikkert have brugt dagevis på udflugter i det irske. Vi havde dog valgt den eneste dag med lettere regn at tage turen på, så vi vendte næsen hjemad efter et par timer. Men det var lækkert at få travet lidt rundt og få blæst håret igennem.
Ligeså spændende som Dalkey , er turen dertil, og det er med at holde øjnene åbne når man suser forbi bugten med kun et lavt stendige mellem bølgerne og toget. Man når bl.a. forbi Sandycove og Seapoint, hvor der virkelig er udsigt for alle pengene. Er man i tvivl om hvor det bliver kaldt den grønne ø, er det blot et spørgsmål om at rette blikket den anden vej og kigge ind mod bakkerne og markerne, der tårner sig op ved bugten, grønnere end en flaske Jameson. Seaweed – the best fertiliser in the world!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar